AMAGER CENTRET – ny identitet og kommunikationsplatform for Brandhouse til AC

Ny visuel identitet og branding af shoppingcenter

Amager Centret er noget for sig selv. Det er stedet med plads til diversiteter, de små lokale forretninger og det er der hvor Amagerkanerne mødes når der skal shoppes og hængges ud.

For Brandhouse udviklede jeg en ny visuel værktøjskasse til Amager Centret samt en kampagne, som skulle introducere Ama’rkanerne for det nye udtryk i centrets kommunikation. Det der kendetegner borgerne på Amager er stoltheden over ikke at være som de andre. Det samme gælder Amager Centret. Derfor kom kommunikationen til at centrere sig om øens beboere frem for tjekkede fashion og interiør-annoncer. Og de sociale medier nåede ud til kernemålgruppen, med søde og skæve budskaber frem for glossy tiilbudsaviser. Ved det grafiske udtryk lod jeg mig kraftigt inspirere af det anarkistiske og humoristiske udtryk i street art-miljøet, med håndtegnede skitser  i samspil med fotos. For hurtigt at kunne indrykke et budskab blev “skilteholderne” også en vigtig medspiller, så selv et kedeligt budskab kunne få noget karakter.

Outdoor

Outdoor opfordrede folk til at dele selfies, skudt på en baggrund med en sjov hovedbeklædning eller hårpragt, under hashtagget #IkkeSomDeAndre